ATEX Brugerdirektivet 1999/92/EC - Få hjælp af vores specialister

Steen  Christensen

Your Contact

Contact me

Indtast venligst et validt navn
Or your phone number
?
Thank you for your message
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 26 93.

ATEX

ATEX Brugerdirektivet 1999/92/EC - Få hjælp af vores specialister

Når du går på arbejde, skal du føle dig tryg ved, at din arbejdsplads er forsvarlig, og at du ikke risikerer at komme til skade – det skal brugerdirektivet sikre.

Direktiv 1999/92/EC - også kendt som anvendelses- eller brugerdirektivet - har til formål at sikre arbejdstagere i miljøer og områder, hvor der er risiko for, at der kan opstå eksplosiv atmosfære i form af gas eller støv, der kan antændes. Det er virksomheden selv, der skal afdække, om disse farer eksisterer - og om virksomheden dermed er omfattet af direktivet.

Direktivet stiller specifikke krav til udarbejdelse af en Udvidet Arbejdspladsvurdering (U-APV), som til tider kaldes et Eksplosionssikringsdokument. Indholdet heri dækker typisk:

  • EX-logoKortlægning af risikoen for, at der kan opstå eksplosiv atmosfære
  • Udarbejdelse af en zoneklassificering
  • Tilrettelæggelse af arbejdet og instruktion af medarbejderne i de risici, der kan optræde
  • Gennemførelse af ATEX-kurser for relevante medarbejdere

I Danmark er det arbejdstilsynet, der håndterer og kontrollerer brugerdirektivet – og de kan give bøder og påbud om arbejdsmiljørådgiver, hvis de finder, at tingene ikke er i orden – eller i værste fald give straks-påbud om at stoppe arbejdet. Forsikringsselskaber kigger ligeledes på direktivet, når de skal vurdere, om de vil forsikre en virksomhed.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe med omkring ATEX?

Teknologisk Institut har gennem mange år opnået stor ekspertise på området, og kan vi bl.a. tilbyde følgende:

  • Udarbejdelse af zoneklassificeringsplan
  • Gennemførelse af risikovurdering på anlæg og installation
  • Vurdering af den anvendte eksplosionsbeskyttelse
  • Udarbejdelse af den udvidede arbejdspladsvurdering (U-APV)
  • For gas og støv tilbydes fastlæggelse af Ex-data, f.eks.
    - flammepunkt/antændelsestemperatur
    - øvre (UEL) og nedre (LEL) eksplosionsgrænser
  • Udarbejdelse af Ex-vedligeholdelsesplaner
  • Kursus i Ex-sikkerhed
  • Træning af Ex-vedligeholdelsespersonale
  • Træning i forbindelse med Ex-beskyttelsesprincipperne
  • Vurdering af gennemførte ATEX-reparationer og/eller ombygning
  • Sparring i forbindelse med implementering af kravene
  • Gennemførelse af indledende lovpligtig ATEX-inspektion
  • ATEX-gennemgang med henblik på at identificere relevante tiltag i virksomheden – og vurdere hvor det giver bedst mening at sætte ind.

Med vores indgående kendskab og store tekniske erfaring har vi hjulpet mange virksomheder med at implementere kravene i 1999/92/EC ved at udarbejde en ATEX-APV. Vi hjælper også gerne din virksomhed med at finde de helt rigtige løsninger, så ATEX-kravene er tilgodeset.

Kontakt os gerne for yderligere information.

Gasflasker