ATEX brugerdirektivet 1999/92/EF - ATEX APV

Steen  Christensen

Your Contact

Contact me

Indtast venligst et validt navn
Or your phone number
?
Thank you for your message
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 26 93.

ATEX

ATEX brugerdirektivet 1999/92/EF - ATEX APV

ATEX-direktiverne og din virksomhed

Teknologisk Institut tilbyder hjælp til udarbejdelse af den særlig udvidede arbejdspladsvurdering – også benævnt 'ATEX APV'. En ATEX APV er obligatorisk for alle virksomheder med områder, hvor der er risiko for at der kan opstå eksplosiv atmosfære.

I modsætning til en almindelig APV skal en ATEX APV udføres af personer med kendskab til eksplosionsfare. Her har Teknologisk Institut specialiseret sig i kravene fra ATEX direktivet 1999/92/EF og kan udarbejde den nødvendige dokumentation for anlæg og processer med områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære.

En ATEX APV omfatter en kortlægning og vurdering af risici, som er forbundet med arbejdet, hvor der kan opstå fare fra en eksplosiv atmosfære. Denne kortlægning og vurdering skal indeholde en zoneklassificering og en risikovurdering, hvor uacceptable eller direkte ulovlige forhold identificeres. Disse forhold med passende sikkerhedsforanstaltninger skal indarbejdes i handlingsplaner, hvilket er et tilsvarende krav, som er gældende for den almindelige APV.

Risikovurderingen afdækker også, hvis man forsat ønsker at bibeholde eksisterende ikke Ex-mærket materiel i et anlæg. Her findes der forskellige metoder til opgradering af sikkerheden på anlæg, som ikke er Ex-mærket, f.eks. ved øget rengøring og ventilation eller temperaturovervågning af motorer m.v.

Alt nyt materiel og udstyr, placeret i et eksplosionsfarligt område, skal for anlæg fra efter juni 2003 være behørigt Ex-mærket iht. ATEX direktiv 2014/34/EU eller 94/9/EF. Fælles gælder det for både nye og ældre anlæg, at disse er alle omfattet af en ATEX APV iht. direktiv 1999/92/EF.

En ATEX APV skal ikke godkendes eller indsendes til en myndighed. Det er alene arbejdsgiverens ansvar, at ATEX APV’en er gennemført, samt at der er truffet de passende tekniske og administrative foranstaltninger. ATEX APV’en skal dog på forlangende forevises til Arbejdstilsynet, Sikkerhedsstyrelsen og det kommunale redningsberedskab, som alle er myndigheder på ATEX lovgivningen.

ATEX APV’en skal ajourføres senest hvert tredje år eller når der sker ændringer i arbejdsmetoder og processer, som har betydning for virksomhedens arbejdsmiljø i de eksplosionsfarlige områder. Desuden skal ATEX APV’en ajourføres efter ulykker, væsentlige hændelser, ved ændring af anlæg, m.v.

I modsætning til en almindelig APV skal dokumenter, i tilknytning til en ATEX APV, udføres af personer med kendskab til eksplosionsfare. Teknologisk Institut har dette kendskab, men har yderligere en stor ekspertise på området og påtager sig gerne at udarbejde samt vedligeholde den nødvendige ATEX dokumentation.

Teknologisk Instituts specialister inden for certificering og inspektion fungerer som uvildig undersøger i alle former for sager, der involverer teknisk udstyr af enhver art. Der udarbejdes og udstedes en rapport til opdragsgiverne, og disse nyder godt af adgangen til Instituttets øvrige specialister indenfor talrige områder, bl.a. materialeprøvning, avanceret karakterisering, højteknoloigiske overfladebelægninger etc.